Navn: Kasper Bay Petersen
Caverion: Fredericia
Kasper Bay Petersen er Site Manager i Caverions Managed Service afdeling. Han arbejder med livscykluskontrakter (LCC), hvilket er kontrakter hos de kunder, hvor Caverion har lange driftsaftaler såsom OPP - Kalvebod Brygge, der er et flerbrugerhus med 2200 daglige brugere fordelt på syv offentlige styrelser.
En typisk arbejdsdag for Kasper begynder med en lækker kop kaffe, og så tjekker han sin mailboks. Efterfølgende er det tid til at planlægge og koordinere dagen, for i sit job som Site Manager er Kasper med til at opretholde driften ude hos vores kunder.
Det indebærer næsten alle slags former og typer af opgaver. At opretholde driften kan deles op i tre område: det lovpligtige vedligehold, det planlagte vedligeholde og ad-hoc opgaver. Alle områder, som er vigtige for, at Caverion leverer den bedste service.
”På alle vores lokationer skal vi ind at lave årlig service og løbende vedligehold. Vi kigger på energien i bygninger samt på endt levetid på anlæg og komponenter såsom pumper og ventiler i moduler. Fordi vi har lange performance-kontrakter, kan vi være økonomiske fremsynet, hvilket måske er en dyr løsning her og nu, men på den lange bane er det en langt mere økonomisk og værdiskabende løsning for vores kunder. Udover det, er der også nogle sikkerhedsforhold, som vi skal have styr på. Blandt andet når det kommer til brandmyndighederne,” siger Kasper.
Noget af det, som Kasper bedst kan lide ved sit arbejde, er kundekontakten, men også når han kan være en del af løsningen på et problem.
”Det er virkelig spændende, når der sker utilsigtede nedbrud eller store hændelser, for så er det her, jeg kan få det bedste ud af en dårlig situation, trække i trådene og få magien til at ske,” siger Kasper. Han fortæller, at når det sker, så er det en måde, hvor brugerne får en oplevelse af de kompetencer, som han kan bidrage med.
"For et par år tilbage fik vi et spændingspeak fra forsyningen. Lyset blinkede og udover det, var der mange anlæg i bygningen, som var koblet ud. Det gik desværre også hårdt udover de fleste strømforsyninger i CTS-tavlerne, og det lagde derfor det meste af huset ned. Et par timer senere var fejlen fundet og de første nye strømforsyninger blev installeret igen og driften begyndte at være normaliseret. Det mener jeg kun kunne lade sige gøre, fordi vi er on-site i bygningerne og har faste folk som er fagligt kompetente, kender hvert et hjørne og yder det der skal til. Det er bare fedt at være en del af et stærkt team, når det uventede opstår," fortæller Kasper Bay Petersen.
Udover opgaverne i hverdagen fortæller Kasper også, at han godt kan lide samspillet mellem kolleger i Caverion og, at han ser frem til et endnu bedre samarbejder i fremtiden.