Alexander har sin daglige gang i Sønderborg, hvor han er en vigtig del af vores Caverion kompetencecenter. Kompetencecenteret tilbyder tværfaglig projektledelse og specialiserede ydelser inden for tekniske Facility Management-aftaler, der integrerer el og VVS, KNX-systemer, brand og sikring, ventilation, køl og energi management.
Alexanders karriere begyndte dog et andet sted. Med en stor passion for landbrugsmaskiner, blev han udlært landbrugsmaskinmekaniker i 2012, men skiftede retning og blev en del af Caverion i 2013. De første ni år hos Caverion tilbragte han i montageteamet, hvor han arbejdede med generelle smede- og montageopgaver, samt montering af store lagre, eftersyn og kontrol.
I slutningen af 2022 tog hans karriere i Caverion en drejning, da han blev Assistant Site Manager. Her fungerer han som kundens direkte kontaktperson, sikrer overholdelse af serviceaftaler og hjælper kunden med at finde løsninger, der energioptimerer og fremtidssikrer deres bygninger.
Om sit arbejde, fortæller Alexander, at han især brænder for at skabe en god service for kunden.
”Jeg har daglig kontakt med kunden, fordi kundens tilfredshed er det vigtigste for mig. Jeg gør en ære i at opbygge tillid og levere den bedste vejledning. Det er enormt spændende at samarbejde med projektledere og hjælpe kunderne med at energioptimere, så de både fremtidssikrer deres bygninger og bidrager til en grønnere fremtid – alt sammen med fokus på kvalitet og ordentlighed.”
- Alexander Taul Larsen
I dag kan man finde Alexander i Sønderborg. Har arbejder han tæt sammen med sit team for at levere fremtidssikre bygningsløsninger.