I Caverion-familien tager vi ca. 15-20 lærlinge ind om året, og vi får mange flere ansøgninger. Derfor er det godt at bruge lidt tid på at skrive en god ansøgning, hvor du også skriver hvorfor du er motiveret for at søge læreplads i Caverion. Læs også gerne om os her på hjemmesiden før du kommer til en evt. samtale, så kan du spørge ind til emner, som interesserer dig.
Vi holder hele tiden øje med indkommende ansøgninger, og vi tager kontakt til dig, hvis vi har en ledig plads indenfor dit fagområde og bopæl.
Vores udgangspunkt er altid at sikre et godt lærlingeforløb, så begge parter ønsker at fortsætte ansættelsen efter læretiden.
Du vil opleve en verden af muligheder som lærling hos Caverion! Du kommer til at udvikle dine færdigheder i et innovativt miljø, hvor fokus er på bæredygtighed og fremtidens arbejdsmarked.
Vi tilbyder en læretid i et kompetencehus for tekniske fagfolk, ingeniører og projektledere. Vi vil være en virksomhed, som talenter efterspørger, og vi stræber konstant efter at opnå høj medarbejdertilfredshed og arbejdsglæde.
Vi vil gerne bidrage til, at du får en læreplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt, og du vil blive en del af et team bestående af op mod 60 andre engagerede lærlinge og erfarne kolleger, som er dedikerede til at støtte din læring.