Site Manager til Caverion med base i Midtjylland

Oplysninger om jobbet
Job:
Site Manager til Caverion med base i Midtjylland
Ansøgningsfrist:
31.07.2025
Kategori:
El
Land:
Caverion
Lokation:
Jylland

Vil du stå i spidsen for den tekniske drift og vedligehold af flere sites i DK? Er du en stærk, kommerciel profil ud mod kunden? Og er du samtidig en lige så nærværende og kvalitetsbevidst leder for vores dygtige Assistant Site Manager og serviceteknikere? Så kan du meget vel være den nøglespiller, vi leder efter.

I Caverion er vi stolte af at være valgt som strategisk servicepartner for en ny kunde. Det omfatter teknisk facility management-ydelser for alle lokationer i Danmark, Tyskland og Østrig.

Som Site Manager får du det overordnede ansvar for at sikre den daglige drift og have blik for udvikling af samarbejdet på kundens landsdækkende sites, med base i Jylland.

Om Managed Services i Caverion

Managed Services er et af Caverions mest ambitiøse og hurtigst voksende forretningsområder. Vi er markedsledende inden for livscyklusprojekter og performancebaserede kontrakter – hvor vi tager ansvar for både teknisk drift, energioptimering og udvikling af komplekse bygninger.

I Managed Services samarbejder vi tæt med vores kunder om at sikre bæredygtige, effektive og driftssikre løsninger - gennem høj faglighed, moderne teknologi og en stærk servicekultur. Vi har et unikt fællesskab, der bygger på tillid og en kompromisløs tilgang til kvalitet og ansvar.

Når du bliver en del af Managed Services, bliver du en del af en forretningsenhed, hvor vi sætter sikkerhed, kvalitet og samarbejde højt – og hvor vi sammen er stolte af at skabe værdi for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder.

Du får ansvar for:

  • Daglig ledelse af en Assistant Site Manager (med base på Sjælland) og et stærkt teknisk, landsdækkende team
  • Planlægning og eksekvering af teknisk og tværfaglig drift
  • Energioptimering, bæredygtighed og vedvarende løsninger
  • Kundedialog, økonomistyring og løbende forbedringer

Kundevendt, teknisk og tydelig leder

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – for eksempel som maskinmester, el-installatør eller lignende – og at du har erfaring med både ledelse, Hard FM og teknisk vedligehold. Du brænder for at skabe værdi for kunden og formår at navigere sikkert i både det strategiske samarbejde og den daglige drift, helt ned i detaljen. Du trives i et miljø, hvor kvalitet, sikkerhed og ordentlighed er fundamentet for alt, hvad vi gør.

Som Site Manager arbejder du tæt sammen med Caverions Remote Centre, som understøtter driften med analyser og teknisk rådgivning. Du samarbejder med vores Business Development Team (Customer Development Responsible) om kundens strategiske udvikling og kvalitet i leverancen. Derudover støtter Operational Excellence med værktøjer og standardiserede processer, mens du refererer til Operations Manager, Michael Greve, der har det overordnede ansvar for kontrakten med kunden.

Din arbejdsplads

Vi tilbyder dig en attraktiv lønpakke, der inkluderer pension, sundhedsforsikring og en række øvrige medarbejdergoder. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig gennem kurser og videreuddannelse. Samtidig træder du ind i en stærk kultur, hvor vi arbejder dedikeret, ordentligt og sagligt – og hvor alle gør deres ypperste for at lykkes sammen.

Kontakt og ansøgning

Lyder det spændende? Så skynd dig at sende dit cv ind til os. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Operations Manager, Michael Greve, på tlf. 6010 6210 eller Head of Operational Excellence, Jacob Hald, på tlf. 2210 5199.

Vi glæder os til at høre fra dig!