Assistant Site Manager til Caverion med base på Sjælland

Oplysninger om jobbet
Job:
Assistant Site Manager til Caverion med base på Sjælland
Ansøgningsfrist:
31.07.2025
Kategori:
El
Land:
Caverion
Lokation:
Sjælland

I Caverion er vi stolte af at være valgt som strategisk servicepartner for en ny kunde. Det omfatter teknisk facility management-ydelser for alle lokationer i Danmark, Tyskland og Østrig.

Som Assistant Site Manager får du en vigtig rolle i at skabe et stærkt samarbejde mellem Caverion og kunden, hvor du sikrer service og kvalitet i særklasse. Du arbejder tæt sammen med Site Manageren, og har ansvar for tekniske opgaver, koordinering og daglig dialog med kunde og serviceteknikere.

Om Managed Services i Caverion

Managed Services er et af Caverions mest ambitiøse og hurtigst voksende forretningsområder. Vi er markedsledende inden for livscyklusprojekter og performancebaserede kontrakter – hvor vi tager ansvar for både teknisk drift, energioptimering og udvikling af komplekse bygninger.

I Managed Services samarbejder vi tæt med vores kunder om at sikre bæredygtige, effektive og driftssikre løsninger - gennem høj faglighed, moderne teknologi og en stærk servicekultur. Vi har et unikt fællesskab, der bygger på tillid og en kompromisløs tilgang til kvalitet og ansvar.

Når du bliver en del af Managed Services, bliver du en del af en forretningsenhed, hvor vi sætter sikkerhed, kvalitet og samarbejde højt – og hvor vi sammen er stolte af at skabe værdi for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder.

Du kommer til at referere til en Site Manager, der har base i Jylland, og får derfor det daglige ansvar for to sites på Sjælland samt ledelsesansvar for minimum tre serviceteknikere. Du har også snitflader til en bred vifte af kompetencer i Caverion på vores andre lokationer.

Du får ansvar for:

  • At understøtte Site Manager i kundedialog og driftsledelse
  • Koordinering af de daglige tekniske opgaver og prioriteringer
  • Udførelse og dokumentation af tekniske eftersyn og udbedringer
  • Deltagelse i planlægning, optimering og videreudvikling af driften og det tekniske team

Teknisk faglig og med ledelsesevner

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – f.eks. som maskinmester eller som elektriker, og at du har lyst til at tage næste skridt i din karriere, hvor ledelse er en del af ansvaret. Du trives i en hverdag, hvor du både har driftsansvar og tæt kontakt med mennesker, og du arbejder struktureret, ansvarsbevidst og med en stor faglig stolthed i alt, hvad du gør.

Din arbejdsplads

Vi tilbyder dig en attraktiv lønpakke, der inkluderer pension, sundhedsforsikring og en række øvrige medarbejdergoder. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle dig gennem kurser og videreuddannelse. Samtidig træder du ind i en stærk kultur, hvor vi arbejder dedikeret, ordentligt og sagligt – og hvor alle gør deres ypperste for at lykkes sammen.

Kontakt og ansøgning

Lyder det spændende? Så skynd dig at sende dit cv ind til os. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Operations Manager, Michael Greve, på tlf. 6010 6210 eller Head of Operational Excellence, Jacob Hald, på tlf. 2210 5199

Vi glæder os til at høre fra dig!