Servicetekniker - Ventilation, Østdanmark

Oplysninger om jobbet
Job:
Servicetekniker - Ventilation, Østdanmark
Ansøgningsfrist:
31.07.2025
Kategori:
Klima & Ventilation
Land:
Caverion
Lokation:
Sjælland

Vil du være med til at skabe branchens bedste kundeoplevelser? Og trives du i en virksomhed, hvor innovation, samarbejde og kvalitet er i højsædet? Så har vi jobbet til dig! 

I Caverion er vi blandt meget andet specialister i Technical Services, hvor vi hjælper erhvervskunder med alt fra drift og vedligehold til avancerede tekniske installationer. Vores kunder spænder bredt – fra boligforeninger og offentlige institutioner til store industrivirksomheder. Vi har en klar ambition om at levere løsninger, der ikke bare opfylder, men overgår kundernes forventninger. 

Selvstændig hverdag med spændende opgaver 

Som servicetekniker hos Caverion vil du få en varieret og selvstændig hverdag, hvor du arbejder med: 

  • Servicering af ventilationsanlæg, herunder årlige eftersyn af både komfortanlæg på kontorer og procesanlæg i industrien 
  • Mindre montageopgaver, som fx udbygning eller opsætning af nye anlæg samt eventuel indregulering 
  • Renoveringsopgaver, hvor du bidrager til at optimere eksisterende løsninger 
  • Energioptimering, fx udskiftning til moderne EC-ventilatorer 
  • Fejlfinding og arbejde med ventilationsstyring 
  • Diverse ad hoc-opgaver, der gør din hverdag alsidig og udfordrende 

Hvem er du? 

Vi søger en servicetekniker med nogle års erfaring, som gør dig klar til at tage ansvar for en bred vifte af opgaver. Derudover forestiller vi os, at du: 

  • Har en solid teknisk forståelse og erfaring med el 
  • Forstår kundernes behov og skaber positive oplevelser hver gang 
  • Er ansvarsbevidst og tager ejerskab over dine opgaver 
  • Har et godt overblik og evnen til at planlægge og prioritere din tid 

Din arbejdsplads hos Caverion 

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan udvikle dig fagligt og personligt i et inkluderende fællesskab. Teamet består af fem kolleger, og du vil rapportere til Serviceleder, Kim Stæhr. 

Attraktive ansættelsesvilkår, herunder gode forsikrings- og pensionsordninger, samt en række personalegoder, der gør hverdagen lidt bedre tilbydes. 

Interesse og kontakt 

Hvis du har spørgsmål til jobbet eller dine muligheder i Caverion, så ring endelig til Service Manager, Kim Stæhr på tlf. 6189 5917 eller Assistant Service Manager, Mark Dalgaard, på tlf. 4173 7886

Vi behøver kun et CV, når du søger stillingen.  

Vi glæder os til at høre fra dig!