Sprinkler Servicetekniker til Caverion - Aarhus

Oplysninger om jobbet
Job:
Sprinkler Servicetekniker til Caverion - Aarhus
Ansøgningsfrist:
30.06.2026
Kategori:
Klima & Ventilation
Land:
Caverion
Lokation:
Aarhus

Vil du arbejde med service og fejlfinding på sprinkleranlæg? Og kan du lide at være tæt på kunderne i en selvstændig og servicemindet rolle? Så er det lige dig, vi søger.

Hos Caverion oplever vi stor efterspørgsel på vores sprinklerkompetencer, og derfor søger vi en sprinkler servicetekniker til vores team i Aarhus.

Vi søger dig, der motiveres af at finde løsninger, skabe værdi for kunderne og tage ansvar for dine egne opgaver. Du vil træde ind i en servicestilling med fokus på kvalitet, drift og langsigtede kunderelationer.

Din hverdag

Som sprinkler servicetekniker bliver du ansvarlig for service og vedligeholdelse af sprinkleranlæg hos vores gode kunder. Du får stor frihed til selv at planlægge og løse dine opgaver, samtidig med at du altid har dygtige kolleger i ryggen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Service og vedligeholdelse af sprinkleranlæg
  • Fejlfinding og reparationer
  • Lovpligtige eftersyn og kontroller
  • Kundekontakt og teknisk rådgivning
  • Dokumentation af udført arbejde
  • Opfølgning på mindre forbedrings- og vedligeholdelsesopgaver

Hvem er du?

Du har erfaring med sprinkleranlæg eller beslægtede tekniske installationer og trives i en rolle, hvor du arbejder selvstændigt og har direkte kontakt med kunderne.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver og samtidig opsøge sparring i teamet
  • Har erfaring med sprinklerservice og fejlfinding
  • Er kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til kunder og kolleger
  • Bidrager til den gode stemning i teamet

Derfor skal du vælge Caverion

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger, som hjælper hinanden og deler viden.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor samarbejde, videndeling og godt humør er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder spændende og varierede serviceopgaver, gode muligheder for faglig udvikling samt de nødvendige arbejdsredskaber i form af servicebil, telefon og relevant udstyr. Derudover tilbyder vi en attraktiv lønpakke, som forhandles efter dine kvalifikationer og erfaring.

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Serviceleder, Kristian Peier, på tlf.  54 58 38 84.

Vi glæder os til at høre fra dig.